Der er kommet liv i haven igen.


Krokus'erne er allerede afblomstret, men hvor de dog livede op




De to nye mejsekasser er allerede taget i anvendelse



og naboens kat ligger på lur, indtil videre uden at kunne fange nogen



Årets store projekt var at udskifte den store taks (som viste sig at være tre
træer) med en mindre thuja. Dermed blev der lidt plads til yderligere forårsblomster

Jeg har fundet lidt mere om mors biologiske mor Nikoline Mikkelsen, født 5 Nov 1893 i Sct Hans sogn, Odense, død 1952(?)

Nikoline Mikkelsens familie kan føres tilbage til midten af 1700-tallet. Hendes far Lars Michael Mikkelsen, født 18 Feb 1856 i Seden NØ for Odense er i folketællingerne for 1890 og 1901 opført som hhv. maskinmester og maskinfører ved Opmudringsvæsenet ved Odense kanal. I forbindelse med sit giftermål den 5. juli 1885  med Thora Arentsen flyttede familien til Skibhusene. Han døde i 1922.

Nicolines farfar, Jens Mikkelsen var født omkring 1823 i Vester Aaby sogn, Sallinge, Svendborg. Han var oprindelig også ansat ved kanalopmudringsvæsenet, men blev senere møllebygger og i slutningen af 1800-tallet var han maskin-mester ved godset Brahetrolleborg og senere arbejderformand sammesteds.

Hendes oldefader, Mikkel Pedersen, var født ca. 3 maj 1789 i Vester Aaby sogn. I folketællingen 1834 er hans stil-lingsbetegnelse ”bestyrer af en avlsgaard under Brahetrolleborg og et kalkbrænderie”. Adressen er Røglemarkshuset i Vester Åby. Det ser ud som om Røglemarkshuset var bolig for landarbejdere og daglejere ved Brahetrolleborg. I folke-tællingen for 1845 bor der seks familier med og uden børn samt nogle ældre ”indsiddere og almisselemmer”, i alt 24 voksne og børn i huset.

I kirkebogen for Ulbølle sogn (mellem Svendborg og Faaborg), opslag 35 nr 17 findes under 11. november 1817 en indførsel om dåb af en datter: ”Anne Margrethe Michelsdatter, Slegfredbarn, Hjmdb. 15. Novbr., fremstillet i kirken 25 Sønd eft. Trinit. 23. Novbr. Moderen Anne Marie Jensdatt. Huusmd. Jens Larsens Datter i Ulbølle, hjemkommen besvangret fra Brændegaard hvor hun tjente, Barnefaren Michel Pedersen, Peder Hørsvingers Søn ved Brændegaards Teglværk.” Det er altså Mikkel Pedersen der udlægges som barnefader, og han er søn af  Peder hørsvinger, nedenståen-de Peder Hansen. Mikkel Pedersen føjer sig således smukt ind i rækken af fædre i vores familie til børn født uden for ægteskabet.

Af billedet af den nævnte indføring i kirkebogen herunder fremgår hvor besværligt det er at tyde de gamle kirkebøger. Uden hjælp fra erfarne slægtsforskere havde jeg ikke kunnet finde så meget om Nicoline Mikkelsens baggrund



Brændegård var (og er) en hovedgård under Brahetrolleborg, hvortil der åbenbart hørte et nu forsvundet teglværk. Un-der Brahetrolleborg hørte endvidere teglværket Bremerhage. Begge er beliggende nær Vester Åby, få kilometer fra Fåborg.

Nicolines tipoldefader hed Peder Hansen ”Peder hørsvinger”, se ovf..  Han er født omkring 1741. I folketællingen for 1787 er han opført som ”Arbeyder ved Teglværket under Brendegaard”. I 1801 hvor han er 60 år hedder det arbejder ved Bremmerhauge teglværk. Han og hans kone Margarete Pedersdatter, som da er 51, har kun to hjemmeboende børn, ingen af dem hedder Mikkel. På en nærliggende gård under Brendegaard, Steenboe finder vi imidlertid en tjenestedreng Michael Pedersen på 11, hvilket passer godt med Mikkel Pedersens fødselsdato i maj 1789.  Så der er næppe tvivl om, at Peder Hansen er Mikkel Pedersens far.

Længere tilbage kommer vi næppe, for her slipper kirkebøger og folketællinger op. Men som det fremgår er Nicoline rundet af en familie på de nederste trin af den sociale rangstige.

Nicoline Mikkelsens videre skæbne

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvordan det siden gik Nicoline Mikkelsen, og igen med god hjælp fra slægtsforskere på Slægtogdata.dk har jeg fundet frem til Politiets registerblade. Her fremgår det at hun den 1. november 1920 flyttede til Amagerbrogade 9 st. (sådan tror jeg i hvertfald det skal læses) i København. Men dette er ikke helt uproblematisk.

Adressen findes nemlig ikke i de nærmest følgende folketællinger hvor jeg selvfølgelig har søgt efter hende. Der er tre folketællinger i tiden umiddelbart derefter: 1921, 1925 og 1930, hvor man kan søge på Amagerbrogade, ulige numre. Men disse folketællinger har ingen adresser mellem nr 1 (en villa) og nr. 11,13 etc. Det ser ud til at Amagerbrogade 9 slet ikke eksisterer, eller at der - som det er anført i en af tællingerne - udelukkende er butikker. Når man søger på adressen i Politiets registerblade kan man imidlertid finde adskillige personer med bopæl på Amagerbrogade 9. Indtil videre er det ikke lykkedes mig at finde en forklaring herpå.

Det ser i øvrigt ud til, at Nicoline har opgivet en forkert fødselsdato. Hun er født 5. november 1893, men hun har til politiet opgivet 15. november 1895 og er således med et snuptag blevet et par år yngre. Hendes erhverv opgives som syerske. Her er hendes registerblad:



På tidspunktet for flytningen er mor knap 8 år. Mon Nicoline er flyttet til København for at kunne se sin bortadopterede datter? Morfar boede siden 1916 på Amagerbrogade 119 og havde kontor i Fiolstræde og da mor begyndte at gå i skole hos frk. Zahle, formentlig i 1919, spadserede morfar  med hende til skolen og kontoret hver morgen og da er de jo kommet lige forbi Nicolines vinduer.

Jeg tror nu ikke selv på den udlægning. Allerede 1. maj 1921 flytter Nicoline nemlig fra Amagerbrogade, desværre uden at det fremgår hvorhen. Men man må tro at det ikke er til en anden adresse i København, for så havde det været indført i registerbladet. I øvrigt tror jeg ikke at hun har kendt til hvem der havde adopteret hendes datter.

Af politiets registerblade fremgår også, at Nicolines far, Lars Mikkelsen, var flyttet til København allerede i 1896. Han boede i Viborggade 103, men ved folketællingen i 1901 er han flyttet eller død. Nicolines bror, John Arentzen Mikkelsen flyttede også til København i 1920. Han var født i 1896 og altså 24 år og gift med Catarina eller Katrine (som det skrives i FT 1921) fra Løgstør. Han angiver til Politiets register sin stilling som autogensvejser, men i FT 1921 er hans erhverv engros chokoladeforretning. Nicoline bor if. folketællingen ikke på den adresse. Det ville sikkert også have været trangt, for John og Katrine bor i et par lejede værelser hos et ægtepar Hansen.

Så vidt er jeg nået med Nicoline Mikkelsens senere historie. På et tidspunkt bliver folketællingerne for København måske søgbare (pt findes de kun som mikrofilm), og så kan det være jeg kan finde resten af hendes historie.

Historien om Nicoline Mikkelsen og min mor - og min morfars familie - indgår i det skrift jeg har forfattet om vores familiegravsted, som min morfar oprindelig bekostede. Det kan ses her:  Gravstedet

Helle og jeg vandt den årlige bridge-golf-turnering i vores bridgeklub. Traditionen tro var der også amerikansk lotteri, og minsandten om ikke jeg vandt en tredje kurv dér. Så vi ryddede nærmest præmiebordet. Der var mange rare ting i de tre kurve. De fyldte hele spisebordet da vi fik pakket ud.

På vores 5dages mumietur - sådan en gennemfører vi otte mand i mumieklubben hvert andet år - havde vi i år valgt Prag som destination. Vi boede ikke langt fra Venceslav pladsen (Vacslavske Namesti) hvorfra der ikke er så langt til den centrale plads Staroslavske Namesti med klokkespillet og dyre øller.

Denne omvendte hest hænger i en butiksarkade lige i nærheden af Venceslav pladsen. Spørg mig ikke om symbolikken.

 

Mine mumiekammerater prøvede flere gange at overbevise mig om at pølser i Prag er noget ganske særligt. De er i hvert fald omfangsrige.

60 km uden for Prag ligger Theresienstadt, en koncentrationslejr fra 2. Verdenskrig, hvorfra utallige jøder og andre blev sendt til udryddelseslejrene rundt omkring. Vi fik en fin omvisning af en tidligere skolelærer. Her er en stue til fanger, principielt med plads til omkring 80, men oftest overfyldt med to-tre gange så mange. Der var ét lille uhumsk lokum i hjørnet til deling. Stanken må have været ganske forfærdelig.

Indgangen til Theresienstadt med en endeløs række af sten over kendte og ukendte døde, de fleste af dem jøder:

Heldigvis var der også mere opløftende udflugtsmål, en tur på Vltava (Moldau på tysk) og nogle ture rundt i den faktisk usædvanlig smukke by:

 

Under vor ferie i Jylland i år boede vi et par dage i Viborg og besøgte min gamle klassekammerat Anders. Det er noget over 40 år siden vi blev studenter fra Roskilde Katedralskole men enhver vil kunne overbevise sig om at vi stort set ikke har ændret os siden da.

I baggrunden ses Louise, Anders' foretrukne kæledyr.