Så er der gået 2 uger siden græsplænen blev sået og det ser allerede lidt grønnere ud. Billederne er dog ikke særlig ophidsende så jeg har tilføjet nogle tulipaner...

Så blev græsplænen færdig. Gennemfræset to gange, jævnet og tilsået. Så mangler vi bare at frøene spirer. Det var en fornøjelse at se Michael knokle.

Her er lidt billeder fra processen

Siden jeg fik min kræftdiagnose i 2008 har jeg rejst en del over hele verden. Og i den forbindelse er jeg stødt ind i nogle regler som har været meget svære at bokse med.

Rejseforsikringsselskaberne har den regel, at kronisk syge skal have et såkaldt forhåndstilsagn fra deres forsikringsselskab inden de tager på rejse. Ellers risikerer de at være uden dækning. Det gælder i øvrigt også alle 70-årige og ældre. Det sidste ligner aldersdiskrimination. Og der er vist ikke mange ældre der kender reglen.

Undlader man at søge forhåndstilsagn om, at man er dækket trods sin sygdom eller alder, kan selskaberne afvise at dække skader der er relateret til sygdommen/alderen. Det kunne være interessant at få belyst, hvor hyppigt det sker, at forsikringsselskaberne afviser at dække skader med henvisning til manglende forhåndsgodkendelse.

Hvis selskabet afslår at give forhåndsgodkendelse kan man tegne en rejseforsikring alligevel men den dækker så ikke begivenheder der er relateret til den kroniske sygdom. Lur mig om ikke en undtagelse for f.eks. kræft med metastaser i knoglerne vil medføre at selskabet kan afvise at dække et banalt fald med et brækket ben til følge.

Det er endvidere fuldstændig uklart hvad der ligger til grund for selskabernes udstedelse af forhåndstilsagn eller afvisning heraf. Selskaberne henholder sig til, at de har læger med den højeste ekspertise til at tage stilling til spørgsmålet i hvert enkelt tilfælde, hvad man måske kan tillade sig at betvivle, da kroniske sygdomme omfatter alle former for kræft, knogleskørhed, gigt og mange flere, og der er næppe specialister på samtlige områder.

Jeg har som kræftpatient flere gange været gennem møllen hos det vist nok største rejseforsikringsselskab, IHI, som i ét tilfælde gav mig forhåndstilsagn, i to andre tilfælde afslog det. Sidst jeg fik afslag indledte jeg et længere tovtrækkeri med IHI og opnåede at sagen blev vurderet af en anden af selskabets læger, der selvfølgelig fastholdt afgørelsen, hvilket ikke bør overraske; en ændret afgørelse ville jo være en dom over en kollega for at have truffet en afgørelse på et tvivlsomt grundlag.

IHI har egne læger tilknyttet, men de fleste andre selskaber lader SOS International stå for den lægelige vurdering. SOS står også for vurderingen på den offentlige sygesikrings vegne (ved rejser i Europa), og det forunderlige er, at jeg flere gange forud for rejser i Europa har fået forhåndstilsagnet gennem SOS. Det er mig ganske uklart hvordan lægerne kan vurdere samme sygdom så forskelligt. Det ser ud som om IHI er mere end almindeligt restriktiv.

Jeg finder forhåndstilsagnsordningen problematisk af flere årsager:

- Mange berørte kender formentlig ikke ordningen og søger derfor ikke forhåndsgodkendelse; de risikerer derfor ikke at være forsikret mod visse skader selv om de tror de er det.

- Rejseforsikringsselskaberne har ingen særlig tilskyndelse til at give et forhåndstilsagn. De er jo på den sikre side, hvis man kan tegne en rejseforsikring til samme pris med undtagelse for særlige risici.

- Afgørelsen og den lægelige vurdering skal ikke begrundes overfor kunderne. Det er umuligt for forsikringstageren at vurdere om der ligger en overfladisk sagsbehandling bag et afslag.

- Selskaberne kræver en lægeattest fra forsikringstagerne i forbindelse med hver eneste ansøgning om forhåndsgodkendelse. Det er hyppigt både en udgift for dem - en lægeattest koster typisk 400 kroner -og en belastning af det offentlige sundhedssystem.

Det ville være meget mere rimeligt om selskaberne, ligesom på alle andre forsikringsområder, beregnede risikoen for en række almindelige diagnoser og satte prisen for forsikringen derefter.

Jeg har forsøgt at få Kræftens Bekæmpelse til at tage sagen op men uden at få et svar. Heller ikke en rykker for et svar, eller i det mindste en bekræftelse på at min henvendelse var modtaget har de kunnet afse tid til at sende mig. De må være travlt optaget af vigtigere sager.

Hvis nogen har erfaringer med disse forhåndsgodkendelser og med selskabernes forskellige praksis hører jeg gerne om det.

Vel hjemme igen fra Sydafrika har jeg bakset med 438 billeder af alskens dyr. Nogle af de bedste fotos har jeg lagt på Galleriet, se Afrika 2010 Galleri

Jo, det er da stadig kønt, men nu længes vi da snart efter noget forår.