"I took the opportunity to check out your efforts at your website. Congratulations ...very nicely done and very professional."
En hilsen fra Raymond, en af de to Bridgeguys, som står bag vel nok verdens største bridgesite, BridgeGuys.com
Jens Kromann

Velkommen til min bridgeside

Den niende trumf er guld værd

Skrevet af Jens U Kromann
06 Jul 2017
Den niende trumf er guld værd

Det er ikke ualmindeligt at springstøtte i major til tretrinnet på en treferve og 10-12 point. Det er ofte uheldigt. Modstanderne kan for let fjerne trumferne på bordet (den korte hånd) så spilfører ikke kan nå at få de nødvendige trumfninger. Jeg har skrevet lidt mere om emnet under opslaget Den niende trumf er guld værd

Spørgsmål og svar

Skrevet af Jens U Kromann
26 Jun 2017
Spørgsmål og svar

Det sker ikke så sjældent, at jeg får et spørgsmål til mine konventionsbeskrivelser, eller til Bridgelovene. Når jeg besvarer dem, tilføjer jeg sædvanligvis, at jeg jo ikke er ekspert, men blot en ivrig amatør, og mine svar skal vurderes på den baggrund. Men jeg har gennem tiderne fået så mange rosende tilkendegivelser, at jeg har fundet det rimeligt at lægge nogle af spørgsmålene med mine svar op på denne hjemmeside. Der er tilføjet en fane som hedder Spørgsmål og Svar. De første to spørgsmål er allerede lagt op, og i den kommende tid vil jeg lægge flere op.

Spørgerne er naturligvis anonymiserede, så spørg bare - uden frygt for at spørge dumt! Brug kontakt-applikationen (fanen Kontakt øverst til højre).

Konstruktive svage 2-åbninger

Skrevet af Jens U Kromann
21 May 2017
Konstruktive svage 2-åbninger

Jeg har tilføjet et nyt opslag. Det hører efterhånden til sjældenhederne, for de hundrede eller flere jeg allerede forsøger at holde styr på skulle strengt taget række.

Men jeg har aftalt med en ny makker at spille konstruktive svage 2-åbninger i den kommende sæson. Når man spiller med det viser 2/2 en god hånd med en god 6-farve, men stadig under åbningsstyrke, dvs ca 9-11 hp. Hvis en hånd med en 6-farve er svagere end det må den åbnes med 2 (multi).

En stor fordel ved konstruktive svage 2-åbninger er at de videre meldinger ikke er vanskelige, for hvis Svarer er interesseret i udgang kan han bruge Bekkasin eller en tilsvarende konvention, som formentlig allerede findes i værktøjskassen.

Revers og de videre meldinger

Skrevet af Jens U Kromann
24 Apr 2017
Revers og de videre meldinger

Jeg har givet opslaget om revers en overhaling. Det var spørgsmålet om de videre meldinger efter en revers, der fik mig i gang med revisionen.

Indrømmet - revers er ikke et af de nemme områder i bridge, og jeg har heller ikke stjernemarkeret opslaget som jeg gør ved konventionsstof, som jeg synes at man ikke kan komme udenom.

Men det er nu meget nyttigt at have nogle begavede aftaler om Åbners styrke i meldeforløb som

1   -   1
2

fx om Svarer må passe med 6, 8, eller 10 hp...

Jeg har kigget på forskellige modeller for videre meldinger efter Åbners revers. Nogle bruger 2ut som en slags Lebensohl med svage hænder. Andre bruger billigste melding som relæ. Og der skal nok være flere modeller i omløb. Jeg har beskrevet en model, hvor Svarers genmelding af egen farve, præference til eller støtte uden spring af en af Åbners farver er de svage meldinger og alle andre er krav til udgang. Det minder mest om det vi ellers bruger rundt om i systemet.

I Centersystemet har man stort set forbigået reversmeldinger fordi det anses for at være for svært for alm. klubspillere. I Lars Blaksets opdatering "Moderne bridge" har han fastholdt det synspunkt. Jeg er sikker på at brugerne af min bridgeside kan kapere stoffet (med lidt arbejde). Under alle omstændigheder - som Larry Cohen bemærker - :

"Jeg har hørt folk sige at de ikke spiller med revers". Det er helt i skoven. Så kan man lige så vel sige: "Jeg spiller ikke med Åbners 2. melding"!"

Som sædvanlig er bemærkninger til opslaget - dette og andre - meget velkomne!

God sommer!

I've heard: "I don't play reverses."  That is not acceptable.  It is like saying: "I don't play rebids by opener." - See more at: [url_new=https://www.larryco.com/bridge-articles/reverses#sthash.gAiVcBd2.dpuf

Multi 2 revideret

Skrevet af Jens U Kromann
24 Mar 2017
Multi 2[ru] revideret

Jeg har revideret Multi 2 og bla.a. tilføjet nogle eksempler på hvad man stiller op når modstanderne blander sig.

Jeg har spillet Multi 2 i mange år. En fordel ved den måde at melde svage 2-åbninger i major på er, at den frigør åbningen 2 og 2 til andre formål:

Jeg ynder at bruge disse muligheder til at spille svage 2-farvede åbninger: 2 som viser 5-10hp med 5-4 i de to majorfarver (Ekrens 2) og 2 som viser 5-10 med 5 spar + en minorfarve (Bikini 2), samt 2ut som åbning, der viser 5-5 i de to minorfarver og 5-6-7 tabere, altså ligesom den usædvanlige sans i defensiven (se Usædvanlig 2ut i offensiven).

En fordel ved de tofarvede åbninger er naturligvis at chancen for at finde fit i (mindst) en af farverne på makkers hånd er ret stor.

En gennemgang af mulighederne findes i opslaget Tofarvede spærreåbninger.


Mere om abonnement

Skrevet af Jens U Kromann
21 Mar 2017
Mere om abonnement

Tak for flere gode forslag til at erstatte ordet "Abonnér" med noget der ikke får en til at tænke på penge. Jeg er som man vil se endt ved "Ja tak!". Enkelt og ligetil.

Lige en tilføjelse: Når man siger ja tak til at få en mail når der er nyt på siden, genererer systemet en mail som man skal svare på før abonnementet træder i kraft. Det er en sikkerhedsforanstaltning som gør at man ikke kan abonnere i en andens navn. Denne mail indeholder et langt link, og det gør at mailen nogle gange ryger i modtagerens spamfilter. Særlig gmail er slem til at markere mails der indeholder et  link som spam, men også fx hotmail og andre gør det undertiden. Så når man siger ja tak er det en god ide lige at checke sin spamskuffe umiddelbart efter hvis man ikke modtager denne bekræftelsesmail.

Endelig sker det at der kommer tilmeldinger fra afsendere med mystiske mailadresser. Hyppigt er det bare en fejlstavning. Hvis jeg ikke ved en simpel googlesøgning kan finde frem til afsenderen sletter jeg disse tilmeldinger.