Udspil fra honnørsekvenser

Fra sekvenser som EKDxx og KDT9x spiller vi med A-L-A markeringer fra udspillers makker.

A-L-A står for attitude-længde-attitude. Udspil af et es beder om attitudemarkering (”kan du lide farven, makker?”). Udspil af en konge beder om længdemarkering, og udspil af en dame beder om attitudemarkering.

Hvorfor nu det? Udspiller har oftest en valgmulighed: Fra en sekvens med EK... kan han vælge enten esset eller kongen, og fra KD... kan han vælge mellem kongen og damen. Når udspiller beder om længdemarkering viser makker med et relativt lille kort et lige (lille - lige) antal kort i udspilsfarven, og med et relativt højt kort viser han et ulige antal kort i farven.

Skal udspiller bede om attitudemarkering eller længdemarkering?

Når udspiller har en lang farve (5-farve+) med EK i spidsen har han hyppigst interesse i at vide, hvor mange kort makker har i farven og han spiller derfor K ud for at få en længdemarkering. Se denne udspilsfarve mod en 3ut-kontrakt:

Hvilket kort skal man spille ud?

Svaret er ♠K, for man vil jo gerne have en længdemarkering fra makker. Når makker lægger ♠9 til og bordet kommer ned kan man se at man har gjort det rigtige:

♠ viser jo et ulige antal, og nu kan udspiller lægge sine egne 6 kort sammen med bordets 2 og makkers ♠9xx og sætte spilfører til ♠Dx. Han fortsætter derfor med esset og tager de første 6 stik i farven.

Havde udspiller spillet spar es ud og dermed bedt om attitude havde han også fået ♠9, som blot ville vise at makker ikke har damen, hvilket ikke er til megen hjælp.

Når udspiller har en kort farve med to tophonnører i spidsen, fx EK7 eller KD7 har han hyppigst interesse i at vide om makker kan lide farven - enten fordi han har damen eller - i farvekontrakter - en doubleton og spiller derfor esset fra EK7 eller damen fra KD7 ud for at få en attitudemarkering.

Når udspiller har en 4-farve med to tophonnører i spidsen vælger han udspil afhængig af kontrakt og meldeforløb. En lav farvekontrakt eller en jævn fordeling taler for, at en attitudemarkering er at foretrække.

Hvor mange kort skal der være i sekvensen?

Udspil fra en sekvens viser mindst to kort i sekvensen mod en farvekontrakt. Mod en sanskontrakt viser det mindst tre kort i sekvensen. Når vi spiller ud fra en brudt eller hullet sekvens, f.eks. KB10(xx..) spilles den højeste af de to sammenhængende honnører ud. Når udspillers makker kommer ind og skal spille gennem spilfører mod makkers sekvens spiller han det højeste kort af oprindelig 3 ellers det oprindeligt 4. højeste.

Udspil af et ugarderet es

Man bør ikke spille et ugarderet es ud mod en kontrakt på 4-trinnet eller derunder. Et udspil af et es på 4-trinnet eller lavere medfører derfor, at udspiller også har kongen, og makker kalder, hvis han kan lide farven, dvs. enten har damen eller gerne vil have farven spillet af anden årsag. En undtagelse fra denne regel kunne være, at man fra meldeforløbet har stærk formodning om at makker har kongen i den farve hvor man selv har Ex. I så fald spiller man naturligvis esset ud og derefter den lille i håb om en trumfning.

Mod kontrakter på 5-trinnet eller højere vil man altid spille kongen fra EK for at få en længdemarkering. Således kan man finde ud af, om såvel E som K kan give stik. Et udspil af et es på 5-trinnet eller højere beder derfor kun om et kald fra makker hvis han har kongen.

Rev. 10. december 2015